Hvad nu hvis?

I januar udgav organisationen Folk & Sikkerhed folderen ”Hvad nu hvis?” digitalt, en folder med råd og vejledning til hjemmeberedskab i tilfælde af en krisesituation. Folderen er udarbejdet på baggrund af de lignende foldere udgivet af de norske og svenske beredskabsmyndigheder.

Folderen bliver i april husstandsomdelt på hele Bornholm, og i løbet af foråret vil husstande i andre byer også modtage folderen. Den danske beredskabsstyrelse melder nu også ud at de sammen med andre myndigheder er gået i gang med et arbejde der skal centrere sig om at øge danskernes hjemmeberedskab.

I folderens tjekliste står der lommelygte og pandelampe, og her kan vi uddybe med nogle overvejelser og råd til hvilken type lygte du skal vælge.

Download folder

Vælg en lygte med engangsbatterier
I en krisesituation er det ikke sikkert at der er strøm i stikkontakten så du kan lade dine genopladelige batterier op. Derfor er det vigtigt at du vælger en lygte som kan køre på engangsbatterier (alkaline eller lithium), som du kan have på lager.

HUSK ikke at efterlade alkaline batterier i din lygte, da de kan lække og ødelægge lygten!

Lommelygte eller pandelampe?
Det er en smagssag om du er mest til lommelygte eller pandelampe. Men skal du lave mad, gå på toilettet, eller bære flere tasker, så er det rart at have begge hænder frie. Er i flere mennesker i husstanden, så er det måske værd at overveje én af hver.

Lysstyring
Kan lysstyrken dæmpes til et meget lavt niveau? Det er et stort plus hvis lygten har et meget lavt niveau, eller endnu bedre hvis lysstyrken kan dæmpes trinløst. Hvis du bevæger dig rundt på din egen grund, så kræver det ikke meget lys, og jo lavere lysniveauet er jo længere holder dine batterier.

Vandtæt?
Det kan være en fordel hvis lygten er vand -og støvtæt da det sænker risikoen for et uheld hvor lygten ødelægges.

Kvalitet
Som med alt andet, så hænger kvalitet og pris sammen, og står du i en krisesituation er det rart at have en lygte som du kan stole på. Man trækker måske blot på skuldrene når lommelygten til 49,95 kr. nede fra spothylden ikke virker længere, men står du i en krisesituation er det noget andet.

 

3 gode lygter til hjemmeberedskabet.

S2 Pandelampe

  • Virker med både genopladeligt batteri og alkaline batterier.
  • Vand -og støvtæt (IP68)
  • Robust konstruktion

Q3 Lommelygte

  • Bruger 3 stk. AAA alkaline batterier
  • Trinløs lysdæmpning ned til 10 lm. 
  • Fokusering af lyskegle
  • Passer med Diffuserings pære så den kan bruges som lanterne

 

M6xr Multilampe

  • Virker med både genopladeligt batteri og CR123 engangsbatterier
  • Lommelygte og pandelampe i én
  • Trinløs lysdæmpning ned til 6 lm.
  • Vand -og støvtæt (IP68)